DGNB er en frivillig certificeringsordning, der benyttes til at måle, samarbejde om, og fremme bæredygtighedshensyn i hele det byggede miljø.
Certificeringssystemet
Om DGNB
Det får du

Med en DGNB-certificering får man som bygherre et strategisk værktøj, der kan tilpasses projektets ambitioner
Du får også et værktøj, som gør det muligt at stille krav og afstemme forventninger ud fra en fælles ramme. Der findes fem certificeringstyper: DGNB Renovering og nybyggeri, DGNB Drift, DGNB Byområder, DGNB Rum og DGNB Villa. Alle bygger de på en række kriterier inden for sociale, miljømæssige og økonomiske parametre. Manualerne til certificeringerne udvikles af Rådet for Bæredygtigt Byggeri i samarbejde med branchen og kan downloades her.
Certificering
Certificeringerne består af en række kriterier, der samlet set vurderer projektet ud fra en række sociale, miljømæssige og økonomiske parametre.
det får du

Certificeringen giver tredjepartsverificeret data og dokumentation, der er relevant for ESG-rapportering og grøn finansiering.
DGNB er et trappemærke med forskellige niveauer, der varierer fra bronze, sølv, guld og platin. Ved renovering og nybyggeri kan projektet desuden opnå udmærkelserne DGNB Hjerte, DGNB Diamant og DGNB Planet. Er du i tvivl om, hvilken type certificering, du skal arbejde med, er du velkommen til at kontakte os her.
FAQ
Spørgsmål og svar
Hvad er DGNB?
DGNB er en frivillig certificeringsordning, som benyttes til at måle, samarbejde om, og fremme bæredygtighedstiltag i hele det byggede miljø. Fra bygningers indretning til hele byområder hjælper DGNB med at fremme valg, der skaber bedre vilkår for miljøet, mennesker og samfund. Der findes i dag fem forskellige typer af certificeringen, som alle består af en række kriterier. Samlet bruges kriterierne til at vurdere en bygning, en renovering, et byggeri eller et byområde ud fra en række sociale, miljømæssige og økonomiske parametre. DGNB omfatter eksempelvis emner som biodiversitet, indeklima, miljøfarlig og sundhedsskadelig kemi, CO2-aftryk, sociale forhold og holdbarhed.
Hvad koster det at DGNB-certificere sit projekt?
Du kan finde priserne for de respektive DGNB certificeringer inde på de enkelte certificeringstyper længere oppe på denne side. Her finder du henholdsvis pris for medlemmer og ikke-medlemmer. For at få adgang til medlemspris skal både bygherre og ansøger være medlem af Rådet for Bæredygtigt Byggeri.Udover prisen for selve certificeringen, skal man også forvente udgifter til rådgivning af en DGNB-konsulent og -certificeringsleder.
Hvordan tilmelder man sit projekt til DGNB-certificering?
Et projekt tilmeldes til DGNB-certificering ved at udfylde formularen, som kan findes på siden "tilmelding".
Hvad er sammenhængen mellem DGNB og ESG?
Hvis en pågældende bygning er DGNB-certificeret eller taksonomi-verificeret, ligger der allerede en stor mængde data, som kan overføres til ESG-rapporteringen. Denne data og dokumentationen har ydermere den fordel, at den er tredjepartsvalideret af uafhængige eksperter i Rådet og baseret på anerkendte målestandarder.Rådet for Bæredygtigt Byggeri har udviklet en guide, der skal gøre de data, som mange bygningsejere allerede har, nemmere tilgængelig til deres ESG-rapportering. Den kan findes ved at trykke her. I denne guide er det også muligt at læse mere om ESG-rapporteringskravene fra EU samt sammenhængen mellem ESG-rapportering og DGNB-certificering og taksonomi-verificering.
Hvad er DGNB planet?
DGNB Planet er en udmærkelse under certificeringstypen DGNB Renovering og nybyggeri. Kravene til DGNB Planet er udarbejdet med udgangspunkt i de planetære grænser, og det er kun de allermest ambitiøse bygge- eller renoveringsprojekter, der vil kunne opnå udmærkelsen.
Hvad er DGNB hjerte?
DGNB Hjerte er en udmærkelse under certificeringstypen DGNB Renovering og nybyggeri.Formålet med DGNB Hjerte er at belønne bygninger, der gør en ekstra indsats for brugernes velvære.
Hvad er DGNB diamant?
DGNB Diamant er en udmærkelse under certificeringstypen DGNB Renovering og nybyggeri. Udmærkelsen gives for høj arkitektonisk kvalitet i et bygge- eller renoveringsprojekt. Formålet er at understøtte, tydeliggøre og fremhæve arkitektonisk kvalitet i DGNB-certificeret byggeri gennem uafhængig vejledning og evaluering af det konkrete projekt. I DGNB Diamant fortolkes de klassiske arkitektdyder – brugbarhed, holdbarhed og skønhed – i et bæredygtighedsperspektiv.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Suspendisse varius enim in eros elementum tristique. Duis cursus, mi quis viverra ornare, eros dolor interdum nulla, ut commodo diam libero vitae erat. Aenean faucibus nibh et justo cursus id rutrum lorem imperdiet. Nunc ut sem vitae risus tristique posuere.
